Anmeldelse af Med åbne øjne

Med åbne øjne” er en af de bøger, vi normalvis nok ikke ville få læst, men som vi er meget taknemmelige for faktisk at have læst. Her er tale om en beretning fra verdenspunkter, der skildrer, hvad der sker ude i verden, samtidig med at det er en beretning om, at livet ikke altid er, som man hører i medierne. Bogen skaber således en virkelighedsforståelse og viser, at der er meget mere end blot det medierne fremstiller, hvilket er hvad denne bog viser os.

Noget af det, som gør bogen helt særlig er, at det både er en smuk og frygtelig beretning på samme tid. Det er en bog, som griber mig om hjertet med dens meget ærlige og letlæselige beretninger fra de steder, Rasmus Tantholdt har været med sine kollegaer. Det handler om at skildre den hverdag, som andre mennesker lever, de forhold de lever under, men også hvilke arbejdsforhold han selv er en del af. Det er svært ikke at beundre hans mod, hans forståelse for andre mennesker og tålmodighed. Den dybeste respekt herfra til alle, som tør stå frem med historier fra verdens brændpunkter.

Bogen indeholder så mange fantastiske ord om livet, som sætter tingene i perspektiv, når vi sidder og læser fra vores hjem med alt fra Wifi og mobiler til rødvin og god mad. Vi mangler intet, men har derimod det hele her, mens andre lider af hungersnød, sygdom og krig. Bogen har givet os et større indblik i livet rundt om i verden, og vi synes, det er fantastisk, at den har givet os mulighed for at se verden fra et andet perspektiv.

Bogen er dyb, smertefuld, kontrastfyldt, fyldt med håb for en bedre verden og ikke mindst balancegangen mellem livet som far, journalist og udsendt til verdens brændpunkter. Det er en bog, der i høj grad er værd at læse, og som således kan give et andet syn på verden. Billederne i bogen er dramatiske og udtryksfulde, men mest af alt gør de bogen endnu dybere.